Dag 1B – Uffe Holm – EPT Copenhagen 2010

Wednesday 17 Feb 2010

Champen er videre til Dag 2 ved EPT Copenhagen

Så er første dag overstået og jeg er videre til Dag 2 ved EPT Copenhagen. Men det har ikke været nemt. Vi startede ud klokken 14.00 og jeg blev sat ved et rigtigt svært bord sammen med bl.a. Frederik Brink og sidste års vinder af EPT Copenhagen Jens Kyllönen fra Finland. Så jeg vidste med det samme at jeg skulle finde mit bedste spil frem hvis jeg ikke skulle ryge ud lynhurtigt. Og jeg fik aldrig kortene der kunne gøre forskellen - og så er poker sgu svært uanset hvor god du er. Og et par borde længere nede sad "Isser" og væltede sig i esser og konger! FEDT....men jeg spillede stille og roligt og bevægede mig fremad med små skridt. I den første vigtige hånd sidder jeg med K-Q og jeg bliver kaldt af en fyr jeg ikke aner hvem er. Floppet kommer - 3,4,K. Jeg rammer kongerne - ikke dårligt.

Turn viser Q og River en 9'er. Jeg sidder med 2 par men ham fyren viser 44 - pis. Jeg taber ca. 20k. Næste vigtige hånd kommer lidt senere på dagen hvor jeg sidder med J-J. Jeg raiser og en fyr (jeg heller ikke kender navnet på) skubber all-in. Han viser 10-10 og hverken Flop, Turn eller River hjælper ham så jeg dobler og ryger over 20k. Ikke længe efter sidder jeg med 7-7 og raiser preflop. Jeg får med det samme 4 callere i hovedet. Floppet viser 6,7,8 og jeg går all-in og 2 caller. På Turn kommer der en 5'er og det samme kort kommer på River. Champen tager potten og tribler stacken.

Nu ligger jeg omkring 60k og er oppe og blande mig med chipleaders. Men som sagt kommer der ikke rigtig nogle gode kort og jeg får det svært - kommer aldrig rigtig ordentlig i gang. Min stack ryger langsomt dernedad, og på en af de sidste hænder er det næsten ved at gå helt galt. Jeg sidder med Q-Q og sidste års vinder xxx xxx stikker 2000 ud. Jeg raiser med 6500 og han caller. Floppet viser 6,8,J og jeg stikker 9000 ud. Han raiser med 20.500 og jeg tænker længe over om jeg skal gå med, men beslutter mig til sidst for at mucke mine kort. Og for satan hvor var det en god beslutning, for han havde to knægte!

Så jeg slutter dagen i 21k - et godt stykke under average. Men det har sgu heller ikke været en nem dag når man ikke får kortene. Men nu tørrer vi øjnene og giver den gas i dag på anden dagen. Der skal skubbes når kortene er der og forhåbentlig dobles hurtigt. Vi ses til endnu en update i morgen!

Champen


Kontakt os

Generelle spørgsmål:

Send os en email

Poker: 80 88 95 73
Andre: 00 350 200 43003

Kampagner

 
  
Close