LEOCOP - Tidsplan

Click here to download our Poker application to your desktop

Las Vegas - The Ricky Hatton Competition af Durabo og Gnisteren.

Da Ladbrokes annoncerede rakerace til London og Las Vegas i deres nye internationale VIP Club, diskuterede vi, hvorvidt 4 dage i Vegas var den lange flytur værd. Til sidst var Gnisteren, der vandt præmien, tæt på at vælge weekendturen til London i stedet. Men, da gamle bekendte fra Killarney pokerfestival også nåede cuttet til Vegas, James666 og Ellomallo, samt c1975h fra den tidligere danske Vip Club, var der ikke længere tvivl. Vi skulle til Vegas.

Der var afgang fra Kastrup torsdag formiddag, og vi landede i Vegas kort før midnat. En forbandet lang tur, men ikke så slem som forventet, godt blødt op af business class og Premium + flybilletter fra Ladbrokes. De 2 vip hostess Lucy og Naomi samlede os, og de øvrige deltagere op i lufthavnen, uddelte program for weekenden, og eskorterede os i stretch hummer til Bellagio. En goody bag med bla. et par Red bulls ventede i limosinen, og der var lagt op til én tur på The Banks - natklubben på Bellagio. Desværre var de lidt langsomme til at aflevere vores bagage, så imens vi ventede på værelset faldt vi i søvn. Uden fisk ved filten, eller én god gang tilt, syntes vi det er fair nok med én svipser, og så kunne vi også bedre hævne fredag.

Fredag formiddag, stødte vi til morgenmaden ind i nogle bekendte med seriøse rynker i ansigtet. En burger og én historie rigere fra The Banks, besluttede vi 2 kvinder at foretage noget shopping, inden vi skulle i gang med aftnens program. Sidst på eftermiddagen var vi tilbage, og efter et bad, mødtes vi med de andre i lobbyen, klar til middag og bytur. I limosine bus med stripperstang og hele halløjet, kørte vi til Boa Steakhouse at Caesars Palace. En suveræn middag med ekseptionelle cocktails blev fortærret, og vi var klar til natklubben Pure. Et par timer og flasker senere på Pure, brød selskabet op, og kun os danskere var tilbage. Hvad der herefter skete har vi ”glemt” men vi sætter pris på Naomi og hendes videokamera ikke længere var til stede.

Lørdag formiddag kom vi til jorden igen, via en omelet til morgenmad, og vi var klar til boksebraget mellem Hatton og Malignaggi på MGM Grand. Inden kampen stod den først på four-course pre-fight dinner, i selskab med en adskillige britiske boksefanatikere og tidligere engelske boksestjerner. Selvom man nok skulle have mere forstand på boksning, end os for at værdsætte det, formåede de at løfte ens forventninger til kampen. Vi ved ikke om det var ringside tickets, alkohol, atmosfæren fra 20.000 tilskuer, heraf 5.000 stive og skrålende britter, eller intensiteten imellem Hatton og Malignaggi’s boksning - men en oplevelse ud over forventning blev det. - Ja selv Lucy og Naomi nød det i fulde drag, om det så skyldes at Beckham sad en håndsrække fra os ved vi ikke ?. Efter kampen som faldt til Hattons fordel, gik turen til natklubben Studio 54 - hvor der igen var linet op med bord, drinks og lir. Turen tilbage til Bellagio er os en gåde !

Søndag formiddag, efter barbering af tungen og en steaksandwich til morgenmad, var det tid til at være kulturelle. Efter 20 minutters kørsel til lufthavnen, ventede et par helikoptere på en smuttur til Grand Canyon, med lidt champagne i “dalen”. En forrygende oplevelse selv med tømmermænd. Efter turen smuttede vi på ? - fik en middag efterfulgt af en skraber på hotellet og dernæst vågnede vi lige tids nok til at se showet -O- med Cirque du Soleil. Og så var det godnat.

Mandag formiddag, efter morgenmad, var der afgang mod Danmark - om end vi havde snakket om at blive lidt længere, så var vi glade for hjemturen stod for døren. - Der var mange oplevelser som skulle fordøjes, og Ladbrokes havde kørt os hårdt, selvom vi frabeder fortrydelsesret. - Det var en genial tur med perfekte værter, og vi håber vi får mulighed for at rake os ihjel, igen til næste år - til bare nogenlunde samme arrangement.

Kontakt os

Generelle spørgsmål:

kundeservice@ladbrokespoker.com

Poker: 80 88 95 73
Andre: 00 350 200 43003

Kampagner

 
     
Close